– og måske til din historie
Ét opkald blev til en gave
Nogle gange starter en god historie med et opkald - det gjorde denne.
GF Forsikring i Randers kontaktede mig, Inge Svane fra Better Flow, fordi de ønskede at skabe en god historie - en, der kunne bringe glæde, tryghed og udvikling til dem, der har allermest brug for det.
Ud af det møde er denne gave opstået:
-
GF Forsikring i Randers donerer 5 Body Boards – et særligt pædagogisk redskab, der hjælper børn, unge og voksne med at udtrykke følelser og kropslige oplevelser på en tryg måde.
-
Jeg donerer 2 timers undervisning i, hvordan boardet bruges i praksis, samt et eksemplar af min bog Find hjem til dig selv igen, fyldt med kropslige øvelser og inspiration.
Vi håber, at disse gaver kan blive starten på nye, varme historier – om fællesskab, forståelse og små skridt mod større tryghed.
Sådan ansøger du:
Skriv til mig (max 1 side) og fortæl:
-
Hvem I er (institution/organisation og kontaktperson)
-
Hvem I ønsker at bruge Body Boardet og bogen med
-
Hvordan I vil bruge det i jeres hverdag
-
Hvorfor netop I skal have denne mulighed
-
Hvilken forskel det vil gøre for jeres børn, unge eller voksne
-
Hvordan jeg kan kontakte jer, hvis I bliver udvalgt (telefon og e-mail)
En lille betingelse:
Vi ønsker at følge den gode historie helt til dørs. Derfor beder vi de udvalgte modtagere dele en kort tilbagemelding på, hvordan gaven er blevet brugt, og hvilken forskel den har gjort – og giver tilladelse til, at vi må dele denne tilbagemelding (og evt. billeder, hvis I ønsker at vedhæfte) på sociale medier, så vi kan inspirere andre.
Send ansøgningen til: im@better-flow.dk
Ansøgningsfrist: 3 oktober
Jeg glæder mig til at læse jeres ansøgninger og høre jeres historier.

Sammen om den
gode historie
vi ønsker at gøre en forskel

Find ro og balance med Nervesystemets Vejviser
Selvhjælpskort til din hverdag
Find hjem til dig selv igen er en ekstremt læsevenlig bog. Ikke mindst en af de vigtigste bøger, når det kommer til at hjælpe mennesker […] En vigtig bog at læse, også for dig, som ikke mener at have nogle traumer med i bagagen.
Fra bogens forord af Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsterapeut og forfatter til bogen Når kroppen siger fra
Jeg var så heldig at få denne fantastiske bog Find hjem til dig selv igen af Inge Svane i gave.
Bogen dykker ned i, hvordan chok og traumer kan sætte sig fast i nervesystemet, og den tager udgangspunkt i en kropslig tilgang til at bearbejde dem.
Normalt anbefaler jeg ikke bøger, før jeg er helt færdig med dem, men den her gjorde mig simpelthen så glad – og min første tanke var: Det her er genialt! Hvorfor? Fordi bogen ikke kun forklarer, men også guider dig.
Den indeholder QR-koder til øvelserne, så du via videoer og lydfiler kan blive hjulpet hele vejen igennem på en utrolig fin og nærværende måde.
Den er et must-read for alle der arbejder med mennesker, som oplever effekterne af traumatiske hændelser.
Karina Nicolaisen Socialpædagog og narrativ psykoterapeut mpf
Meget velskrevet og lærerig bog om kropsterapi, hvor forfatteren dygtigt formår at formidle svært fagligt stof og gøre det nærværende og anvendeligt. Den overskuelige opbygning og tilgængelighed vil gøre bogen til et godt værktøj for mange.
Anya Voel
Lektørudtalelse, DBC
Inge Svane er psykoterapeut med over 30 års erfaring inden for kropsorienteret terapi og traumebehandling. Hun er forfatteren bag Find hjem til dig selv igen og arbejder med både børn og voksne for at skabe balance gennem kropslig indsigt og selvheling.
Psykoterapeut Inge Svane


Find hjem til dig selv igen er en inspirerende bog, der hjælper dig med at genfinde din indre ro og balance i en travl hverdag. Bogen tilbyder refleksioner og praktiske øvelser, som støtter din personlige udvikling og skaber en dybere forbindelse til dig selv. Læs mere og opdag, hvordan du kan få indre ro.
Kan købes som paperback og lydbog
Genfind din indre ro
Find balance igen...
Find hjem til dig selv igen dykker ned i, hvordan chok og traumer forankres i nervesystemet og påvirker både krop og sind. Bogen tilbyder en kropslig tilgang til heling med 73 konkrete øvelser og mentale teknikker, der hjælper med at frigøre fastlåst energi efter traumatiske hændelser. Gennem øvelserne lærer læseren at forstå og bearbejde traumerne, så de kan genoprette balance i deres liv. Bogen henvender sig både til traumeramte og professionelle, der arbejder med heling gennem kroppen.